HeimHomeStartForside

Feriehus i Florida med egen pool og plads til 8 personer udlejes.

Vores dejlige feriehus er beliggende i Highland Reserve, Davenport, 15 min. kørsel syd for Orlando og lige midt i Florida. Perfekt beliggenhed, hvis man vil opleve Floridas mangfoldighed.
Det er et dejligt område, hvor der er fred og ro, og sikkert at færdes. Kvarteret består udelukkende af villaer og er integreret med Highland Reserve Golf Club som er en af Floridas bedste golfbaner.

Huset er det perfekte valg, hvad enten man er en familie eller venner som rejser sammen. Her er både plads til privatliv og hyggelige stunder sammen. Når børnene er lagt i seng, kan man sidde på terrassen med et glas vin og nyde den lune aften eller tage en afkølende dukkert i poolen efter en lang dag i en af de mange temaparker.

Florida er et af verdens populæreste turistrejsemål, med Miami længst sydpå, og Orlando i midten af det hele. Orlando er blandt andet kendt for alle sine temaparker, herunder de fire Disney World parker, Seaworld samt verdensklasse golfbaner. Der er desuden ikke langt til golfkysten, hvor smukke strande og hyggelige promenader byder velkommen.

Kort sagt har du alt hvad du behøver for at få den perfekte ferie.

Vi glæder os til at byde jer velkommen som gæster i vores hus og være med til at I får en rigtig god ferie.

(I kan se husets placering i området ved at klikke på ovenstående kort)

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Comments are closed.